| Et godt arbejdsklima, et sundt team mellem børnene og lærerne, er det vigtigste for en skoles trivsel og vækst. Skolen skal blive "børneminded", for den er til for børnenes skyld, og vi skal give dem et medansvar for derigennem at gøre dem dobbelt interesserede i at det går godt". Jyderup Realskole og Kollegiets nye leder, skolebestyrer Peter Hehnel, fremsætter ovenstående positive udtalelse under en samtale, hvor han løfter sløret for lidt af de mange nye planer han vil føre ud i livet. Denne gamle og ansetes skole, der næste år kan fejre 75 års jubilæum, var en overgang kommet ud for lidt storme, men mange, mange mennesker, skolens og Kollegiets bestyrelse, forældrekreds, gamle elever og byen som helhed, stod sammen om, at bevare skolen og bevise dens livskraft. |
| Arbejdsklimaet
Det er ikke til at tage fejl af, at skolebestyrer Hehnel på den korte tid han indtil nu har haft til rådighed, allerede er blevet den leder som, som kollegaer og elever står sammen om, også derved, at han forener fast myndighed med varm medmenneskelighed og forståelse og derved indgiver andre en tryghedsfølelse. Denne fornemmelse får man ved et møde med Hehnel og det underbygges ved lærerrepræsentanter giver udtryk for glæden over det nye arbejdsklima der er ved at tage form. Overlærer Hougaard, der var konstitueret skolebestyrer i en overgangsperiode, siger begejstret: "Den skoleform Hehnel nu vil virkeliggøre og allerede har indført, er netop hvad jeg havde drømt om, en form som kun en privat skole har mulighed for at gennemføre". Kongstanken Skolebestyrer Hehnel har ansvaret for ca. 200 børn i alderen 6 år til 18 år, de yngste i børnehaveklassen, de ældste som kostskoleelever på Kollegiet, og det er hans hensigt at gøre lige meget for alle aldersklasser. "Min kongstanke er ", siger han, "at skolen skal gøres til et sted, hvor børnene er glade for at være, ikke blot i de timer undervisningen varer, men sådan, at de kan komme og gå som de vil med den følelse, at det er deres skole. At denne kongstanke også kan blive til realitet, ses under en rundgang på skolen derved at man her og der, selvom det var længe efter skoletid, traf på større og minder børn, der enten var beskæftiget ved det "håndværkerarbejde", vi skal fortælle om, eller hygge sig ved leg og samtaler. Passivitet og aktivitet "Da man havde set mig an og forstået, at jeg nok vil have retningslinjer og system i tingen, end at jeg også er til at tale med og vil det, der er til gavn for alle parter, så mærkede vi, både min kone og jeg, at vi blev accepteret", siger skolebestyreren og tilføjer: "lærerne er så positive, at det er en fornøjelse at samarbejde med dem, rollingerne er tillidsfulde, simpelthen herlige og det varmer da hjertet når flere forældrepar ringer og siger: "Der det et eller andet vi kan være behjælpelig med, så sig endelig til" - Hvad kan der da hjælpes med? - Masser! men det er først og fremmest børnene der skal have lov til at udfolde sig. Overalt trænger der til at blive pyntet op eller restaureret, og eleverne vil hellere end gerne være med til at gøres deres skole til et pænt sted. - Hvordan, for eksempel? - Skolegården ser kedelig ud, men det får den ikke lov at blive ved med. I frikvarterer og efter skoletid er der fuld aktivitet, der trimmes, sprøjtes osv., og når den ser indbydende ud, så bliver det en skolegård, hvor der sker noget. I klasserne går vi frem efter samme regler. Der males, gys gardiner, laves om og pyntes op. Børnene i den pågældende klasse får lov at bestemme det hele og gøre noget selv. De vælger farver og stof, alt i mens de føler, at dette er deres og det har de medansvar for. Eller tag f.eks. biologilokalet. Dyr, ting og sager står i lukkede skabe uden "liv". Skole har Danmarks fineste og mest alsidige biologiske samling, den mest gedigne jeg har set til dato, men den skal bruges til anskueliggørelse. Eleverne får lov til at lave en skovbund, f.eks. med alt hvad dertil hører, imaginær træer, rævegrave, musereder osv., og så skal dyr og ting anbringes naturtro. Det vil skabe dobbelt interesse og forståelse hos eleverne, de vil komme til at se på nature med det rigtige indblik og de vil huske hvad de ved selvsyn har set. |
|
Skoleavis - butik Genopleve og skabe nyt skal kunne forenes, blandt andet vil der igen blive en skoleavis for Realskolen og Kollegiet. Overlærer frk. Inger Hansen har lovet at være medansvarshavende. Noget nyt er en "skolebutik", som børnene - de større - ene har ansvar for. Som gave er modtaget et stort køleskab, og der vil kunne købes mælk, frugt og lidt søde sager. Et tidligere udhus blev stillet til rådighed og forretningen har rivende omsætning - uden moms! Det ses af køen på billedet, at kundekredsen er sikret. "Ka' du låne mig 25 øre til torsdag?" Alle har noget de kan kalde deres, om så det er i en sandkasse for de yngste. Børnehaveklassen er flyttet til Kollegiet, hvor der er mere plads at røre sig på, men er også på Realskolen. Kostskoleeleverne er lykkelige for at være blevet aktiveret. Det gir dem en dejlig samfølelse med de lokalt boende kammerater. Vil de bare hygge sig og slappe af, da er der TV- og dagligstue, alle slags spil m.m. Store og små flokkes om Hehnel så snart de bare ser et glimt af ham og en af de yngste trækker ham i ærmet og spørger frimodigt! "Ka' du låne mig 25 øre til på torsdag?" "Nu husker du det var på torsdag", siger låneyderen. En purk skruer anmodningen om lån op til 50 øre - og får dem med bemærkningen "Nu strammer du den vist!" - "Låneansøgningerne" fortæller mere end mange ord om den hjemlige ånd der råder og til en bemærkning herom svarer Hehnel: "Børnene skal mærke, at man interesserer sig for dem på alle måder, ikke blot undervisningsmæssigt med dygtiggørelse for øje, men også for deres hverdag efter skoletid og for de problemer en eller anden kan tumle med. |  Et tidligere udhus blev stillet til rådighed og forretningen har rivende omsætning - uden moms! Det ses af køen på billedet, at kundekredsen er sikret. |
|
Velkommen til byens ungdom Frihed under ansvar er et af de mål der er sat, i forbindelse med det medansvar eleverne ganske naturligt vil føle når de opdager, at selvom de udfolder sig med det de gerne vil, så har de også vejledere som vil støtte og forstå dem, og hele tiden skal fremelskes den følelse, at dette er deres skole, gentager skolebestyreren. - Har De flere planer? - Mange, men de må udformes pø om pø. Det hele er i støbeskeen, men vi er f.eks. ved at oprette et skolekor, ledet af sangpædagogen fru Birgit Rasmussen. Hvad angår udendørs aktivitet, da er vi ved at være færdige med et stort og dejligt stadion med fire træningsbaner, bag Kollegiet, og alle arter sport vil blive dyrket. - Kun for kostskoleeleverne? - Jo da, for alle - også for byen og naturligvis under den forudsætning, at de indordner sig i den ånd vi ønsker her skal råde. Kollegiebørnene har mere end de børn, der har deres hjem her, behov for kontakt. Det er noget meget vigtigt og vi vil gerne give dem chancen for at kunne føle samhørighed med både skolen og byen. Der bliver dannet klubber for skak, bordtennis, musik, for eksempel diskotek og her skal unge fra Jyderup være meget velkomne. - Idealisme? - Det er grundlaget, javist med de formål jeg har nævnt, men det bunder også i den vished, at når vi skaber samhørighedsglæde, da får vi netop det arbejdsklima, der indpoder lyst og energi til at virke ofr de opgaver der er den enkeltes1 |